Venstre i Farsø og Omegn har holdt generalforsamling virtuelt i torsdags og valgt ny formand. Det blev Ole Wisti Lassen fra Vester Hornum, der tiltræder posten. Samtidig takkede Sanne Laumann af efter mange år på posten.
Efter generalforsamlingen var der foreløbigt opstillingsmøde af byrådskandidater til valget den 16. november 2021. Kurt Friis Jørgensen, Gl. Ullits, og Lars Andresen, Hvalpsund, genopstiller, mens Ole Wisti Lassen fra Hyllebjerg er ny på listen. Listen er ikke fuld endnu, så der er plads til flere nye kandidater med en byrådspolitiker i maven. Alle kandidaterne prioriteres på listen ved et senere møde, når vi kan få lov at mødes fysisk. Nuværende borgmester Per Bach Laursen er tidligere udpeget som Venstres spidskandidat ved valget.
På billedet ses fra venstre Kurt Friis Jørgensen, Lars Andresen og Ole Visti Lassen stående på begyndelsen til den nye badebro i Hvalpsund.