Fredag d. 19. april 2019 - Årgang 14

Nu er Ranum Seminarium kun historie

02-02-2011

De sidste pædagogstuderende fra Ranum Seminarium dimmitterede i fredags. Dermed er 163 års seminariehistorie i Ranum nået til vejs ende.

Af Jacob Dalgaard

37 nyudklækkede pædagoger havde en dejlig dag i fredags, da de dimmitterede på Ranum Seminarium. Men dagen var samtidig en bevæget afsked med en lang historie, hvor Ranum siden 1848 har været seminarieby. Først med læreruddannelsen og siden som pædagogseminarium.

35-årige Niels Christian Kærgaard Jensen fra Fjerritslev blev sidste mand, der fik sin pædagoguddannelse på seminariet. Og han sørgede for et fornemt punktum ved at score topkarakteren 12, hvilket i alt 3 ud af de 37 bestående pædagoger præsterede. Han var dog så fokuseret på sin eksamen, at han først bagefter tænkte på, at han kom til at lukke og slukke på stedet.

Niels Christian Kærgaard Jensen har taget pædagoguddannelsen via internettet. En mulighed Ranum Seminarium åbnede for nogle år siden. Det har gjort det muligt for ham sideløbende at passe sit fuldtidsjob på det social opholdsted for utilpassede unge på Hjortshøjgård ved Hjortdal. Af samme grund skal han nu heller ikke ud at søge job, som de fleste af hans studiekammerater. Han tilskriver i øvrigt sin joberfaring en stor del af æren for, at han sikrede sig et 12-tal, og han glæder sig over nu at kunne knytte teori sammen med praksis i sit job.

Ranum Efterskole har allerede købt seminariebygningen og overtager nu de sidste lokaler, som pædagoguddannelsen til det sidste har rådet over. Medarbejderne er flyttet med til Viborg, hvor VIA University College, som Ranum Seminarium var en del af, fremover tilbyder pædagoguddannelsen. Andre medarbejdere har fået job på Ranum Efterskole.

I fredags blev lukningen markeret med en reception, og her sagde Ranum Seminariums afdelingsgleder Susanne Larsen:

"Det har været en lang og hård proces, men vi har ikke overgivet os uden kamp, og det er netop det, som jeg synes har karakteriseret denne arbejdsplads."

Vesthimmerland Kommunes borgmester Knud Kristensen talte også:

"Det er nu, der skal nye idéer på bordet, så det igen kan blive interessant for unge mennesker at bosætte sig her. Det går for eksempel rigtig godt for Ranum Efterskole, sagde han blandt andet."

Den 163 år lange historie er i øvrigt blevet samlet op i en bog, som tidligere rektor Hans Støttrup Jensen fra Ranum har skrevet med titelen: ”Ranum Seminarium 1848-2011 – en beretning fra en udkant midt i verden.”

Hans Støttrup Jensen var rektor fra 2001 til 2006 og blev den sidste rektor i Ranum. I 2006 blev pædagoguddannelserne i Ranum, Viborg og Ikast fusioneret med fælles studierektor i Viborg.

Nedenfor ses en liste over de sidste dimmittender fra pædagoguddannelsen i Ranum:

07A

Torben Becker

Camilla Strand Berntsen

Maria Lund Eje Bertelsen

Lise Lotte Christiansen

Mads Fyllgraf Jensen

Lisbeth Jensen,

Louise M. Kristensen

Liselotte Larsen

Line M. Madsen,

Christina Dahl Madsen

Christina Madsen,

Søs Rose Markvardsen

Thomas Nielsen

Mette Ovesen,

Lise Lotte O. Poulsen

Line Lynge Rasmussen

Jeanette V. Steffensen

07C

Pia Loft Føns Bach

Lilian Brynjalvsdottir

Asbjørn Ettrup Christensen

Irene Dam

Ralf Fruensgaard

Mia Guldhammer

Niki Soelberg Hansen

Maria Soelberg Hansen

Stinne Moseby Hansen

Niels Christian K. Jensen

Susanne R. Jensen,

Ditte Goul Jensen

Willy Vestergaard Kjeldsen

Christel Larson

Joan Olesen

Lisette Ovesen,

Trine Skaarup Pedersen

Janni Poulsen

Karen Nørgaard Sørensen

Betina Agerkvist Quvang

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!