At Vesthimmerlands Gymnasium og HF efterhånden har en del år på bagen, kunne ses i den netop overståede eksamenstid. Så sætter ældre mænd og kvinder pludselig hinanden stævne på deres gamle skole for at se, om den står der endnu.
Der går ikke lang tid, før snakken går lystigt om gamle dage: ”Kan du huske…?” Det var f.eks. tilfældet for et hold 45-års jubilarer, der besøgte gymnasiet i starten af juni, og det samme skete for de 10 sproglige 50-års jubilarer, der forleden deltog i dimissionen.
Og hvad snakker de så om, disse studenterjubilarer? Ja, snakken om deres gamle lærere fylder en hel del i samtalerne. Som nu en vis lektor Slej, der underviste 50-års jubilarerne i bl.a. fagene dansk, engelsk, latin og oldtidskundskab, og derudover var en ledende kraft i at sætte teaterforestillinger op og få elevforeningen Hebe til at blomstre.
De snakker også om, hvad det har betydet for deres personlige udvikling, at der blev bygget sådan et gymnasium i Aars. Her kunne en af deltagerne i dimissionen forleden, Merete Mikkelsen, som svigerdatter til daværende sognerådsformand, Holger Mikkelsen, give lidt inside-information om, hvorfor gymnasiet blev bygget i Års og ikke i Løgstør, som undervisningsministeriet vistnok oprindeligt havde tænkt sig.
Mødet med gymnasiet havde også betydet noget for hende personligt: Hun og hendes mand, Niels Henrik Søndergaard Mikkelsen, lærte hinanden at kende ved at spille lægeægtepar i en skolekomedie i 2.g, de blev gift året efter studentereksamen og blev i øvrigt lægeægtepar!
Også skolevejen fik et ord med på vejen. Mange kom langvejsfra, og turen foregik for nogles vedkommende i tog. F.eks. for de elever, der kom fra Løgstør. Man kunne også forstå, at det kun var et fåtal fra en realklasse, der endte i gymnasiet.
Når jubilarerne – under en rundvisning på skolen, som den ser ud i dag – når til kælderetagen, kan man høre, at der også dengang var et liv uden for de skemalagte timer. Så får de julelys i øjnene og begynder at snakke om, at her var kantinen dengang, og her holdt vi Hebe-fester. Der var et rationeringssystem til festerne dengang, så man højest kunne købe to øl pr. mand. Hvad rygning angår, var det i starten forbeholdt 3.g’erne og kun i grønnegården, men så et år, da 3.g’erne skulle til at nyde dette privilegium, fik alle lov til at ryge.
I kælderen blev der indrettet elevrum med et udluftningssystem, så man kunne ryge her. Da rygepolitikken på et senere tidspunkt gik den anden vej, havde man nær aldrig fået fjernet røglugten igen. Nu blev rummet gjort til edb-lokale, og rygerne kom ud i kulden.
En af 45-års jubilarerne, Niels-Ole Knoblauch fra Louns, ville vide, om der stadig eksisterer et skoleblad med navnet ”Symposion”. Det gør der ikke. Kort efter stiftelsen af ”Hebe” i skolens barndom fremkom der røster om et skoleblad til information og fornøjelse. Resultatet blev ”Symposion”. Som elevforeningen altså med et græsk navn. ”Symposion” udkom med tre til seks numre om året i ca. 10 år. Så gik det ned.
Efter godt et års pause satte en behjertet mand på eget initiativ skub i foretagendet igen under navnet ”Alfred”, hentet fra en mejerigtig ko, der prydede forsiden af bladet. Dette blad levede indtil slutningen af 1974. I foråret 1975 gik ”Hebe” og elevrådet sammen om at starte et nyt blad under det interimistiske navn ”Sympalf”, en sammenstilling af de to tidligere navne. Som det ses af forsiden udskrev redaktionen, der blev fundet blandt Teaterkredsens medlemmer, dog straks en konkurrence om et nyt navn.
Senere skoleblade havde mere normale navne som ”Information”, ”Deformation” og ”Imens”. Og for nogle få år siden dukkede der naturligvis et elektronisk skoleblad op.
