Mette Rolighed er udnævnt til filialdirektør i Nordea Aars afdeling. Mette er 37 år og bor i Nørresundby med sin søn Mikkel, som er 1 år.
Det seneste år har Mette været på barsel, og inden da har hun været filialdirektør i Nordeas filial i Randers og senest i Nordea i Aalborg. Hun har arbejdet i Nordea, siden hun i 2001 begyndte som bankelev i banken, og hun kender den derfor indgående.
Som filialdirektør ser hun det som sin vigtigste opgave at sikre, at både kunder og medarbejderne er glade og tilfredse. Det skal blandt andet ske ved at være tæt på lokalbefolkningen og være tilgængelig for kunderne, når de har behov for at bruge banken. Filialen i Aars har ligesom landets øvrige Nordea-filialer for nylig udvidet åbningstiderne, så det nu er muligt at få rådgivning fra 8-20 i hverdagene og fra 10-18 lørdag og søndag.
”Jeg glæder mig til at komme tættere på kunderne og tage del i de mange lokale aktiviteter, som Handelsstandsforeningen arrangerer. I denne tid nyder jeg at se juletræet, som er pyntet fint med aber fra en børnehave,” siger Mette Rolighed.