55 tilhørere overværede i går eftermiddags årets nytårskoncert i Overlade Kirke.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Tilhørerne kender sikkert Matador, og under koncertforedraget i kirken fik de genopfrisket nogle af de mange særegne karakterer fra den legendariske tv-serie fra 70'erne.
Det var duoen Toner af Guld, der var hentet ind for at underholde med anekdoter og musik fra Matador-universet. I et 2 x 45 minutter langt koncertforedrag blev der sunget både jazz, opera og populærmusik, som udspringer fra Matadors temmeligt store musikrepertoire.
Overlade menighedsråd var i pausen vært ved kage og vin.