Pernille Vigsø Bagge blev den 24. november valgt ind i hovedbestyrelsen i Præsteforeningen, og bestyrelsen har i dag konstitueret sig. Her faldt valget på den populære Løgstør-præst, da der skulle vælges formand. Posten tiltræder hun 1. januar 2022.
Hvilken betydning det får for hendes stilling i Løgstør er endnu uklart, men det betyder utvivlsomt, at hun går ned i tid som præst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted pastorat, hvor hun har fungeret siden 2015.