Bestyrelsen har brugt tiden siden seneste generalforsamling på at finde en afklaring for foreningens fremtid, da medlemmerne helt klart ønskede at bevare en lokal forening. Efter mange møder med forskellige leverandører har bestyrelsen nu truffet Den beslutning, at fra januar 2023 vil Internet og TV blive leveret i samarbejde med ASOM-NET.
Det betyder, at foreningen fremadrettet bliver drevet lokalt, men vigtigst for foreningen er, at den har nu mulighed for at tilbyde internetpriser, der er væsentlige lavere end tidligere, ligesom foreningen får fuld bestemmelse over sammensætningen af sine TV pakker. Målet er bl.a. at TV grundpakken bliver billigere.
Alle nuværende medlemmer af LKTV fortsætter som medlem i Løgstør Net. Det er dog nødvendigt, at medlemmer med internet igennem LKTV skal tilmelde sig med valg af hastighed hos Løgstør Net.
- Så længe du er medlem ved Løgstør Net, skal du ikke have gravet indkørsel eller have op, da vi fortsætter på vores State of the art kabelnet. Desuden vil alle internet medlemmer få udleveret modem med nyeste WIFI standard - WIFI-6, oplyser formand Tom Larsen i en pressemeddelelse.
Løgstør Net har lavet aftale med den lokale LABTECH i Løgstør omkring udlevering af modem fra 1. november, ligesom de kan være behjælpelige med rådgivning omkring køb af Apple TV eller Google TV til streaming af Web TV.
ASOM-Net er et non profit fællesskab for frie antenneforeninger og boligforeninger med egen hovedstation og infrastruktur. ASOM Net blev stiftet i 2007, og resultatet er en stor kreds af frie bolig- og antenneforeninger og pt. mere end 75.000 medlemmer. Senest er foreningerne Løgstør Net og Gug Visse Dal på vej med over 3.000 medlemmer.