Håndboldens Dag er en landsdækkende begivenhed, som Dansk Håndboldforbund arrangerer hvert år, og i år er det lørdag den 2. oktober.
Løgstør Håndboldklub er selvfølgelig med i denne begivenhed og slår dørene op på hjemmebanen i Lanternen for at vise, hvad man kan tilbyde i klubben.
Fra kl. 10.00 til 11.00 vil fokus være på de yngste spillere, hvor flere af klubbens trænere tager imod nye som gamle spillere, og vil sætte gang i håndboldaktiviteter.
Fra kl. 11.00 til kl. 13.00 vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige håndboldrelaterede aktiviteter, konkurrencer, mm. for alle, som har tid og lyst til være med.
Klubben vil hele dagen være vært med kage, frugt, kaffe og saft.