CG EL A/S fra Løgstør har pr. 21. august overtaget Skovsgaard/Brovst El-installation.
Skovsgaard/Brovst El-installation blev for nyligt erklæret konkurs, og da Christian Gregersen, indehaver af CG EL A/S fra Løgstør fik muligheden for at købe virksomheden, inden den blev afviklet, slog han til.
Overtagelsen er sket hurtigt og i samarbejde med hjælp fra rådgivere. Det har været et stort ønske for både Christian Gregersen og den tidligere ejer Jan Poulsen, at kunder og ansatte skulle mærke så lidt til overdragelsen som muligt, hvilket alle føler er sket med succes.
Fremadrettet vil der ikke ske de store ændringer hos Skovsgaard/Brovst afdelingen. Det vil stadig være tidligere indehaver Jan Poulsen som tager telefonen, og sammen med Peter og Jørgen være dem som servicerer kunderne. Det administrative vil dog blive flyttet til Løgstør, hvilket gør, at den del af bygningerne, hvor bogholderriget holdte til, vil blive sat til leje.
- Målet med overtagelsen er at afdelingerne stille og roligt smelter sammen samt at samarbejdet med Farstrup EL – Service styrkes. Med disse 3 lokationer vil vi samlet kunne servicere kunder, små som store, nye som gamle, siger Christian Gregersen.
CG EL A/S blev etableret i starten af 2019, og virksomheden har fået adresse på Havnevej 57 i Løgstør og tæller nu efter overtagelsen 10 ansatte - heraf 6 svende, 1 lærling, 1 bogholder, hans hustru Didde Gregersen samt Christian Gregersen selv.