Mandag d. 15. august 2022 - Årgang 17

Livø og Lykke

13-06-2022

Den lille naturperle i Limfjorden har for mange elever på Vesthimmerlands Gymnasium og HF været indgangen til deres gymnasietilværelse, idet Livø i mange år har været fast base for VHG’s introture. I dette forår har en del af 3.g’erne så også gjort øen til emne for deres afsluttende store opgave (SRP’en).

Valget af Livø er sikkert affødt af den udstilling om De Kellerske Anstalter og Livø, som man har kunnet se på Museumscenter Aars i det forgangne år. Her blev perioden fra 1911 til 1961 belyst, hvor Livø hørte under denne institution og husede "asociale moralsk åndssvage" mænd, mens Sprogø var stedet, hvor de kvindelige modstykker blev anbragt. Det har andre SRP-opgaver handlet om.

Lykke Sander fra studieretningen Krop og Sundhed i 3k er en af dem, der har skrevet om Livø. Hendes historielærer Rasmus Abildgaard Jacobsen havde nævnt muligheden i sin introduktion til opgaven, og efter at have besøgt udstillingen og snakket med museumsinspektør Maria Clement Hagstrup om emnet, var Lykke ”solgt”.

SRP-opgaven skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Ud over historie valgte Lykke biologi som andet fag med Anne Becher som vejleder.

I historiedelen skulle Lykke redegøre for den periode, hvor De Kellerske Anstalter var på deres højeste. Desuden skulle hun forklare, hvilken betydning racehygiejne fik for lovgivningen. Fagudtrykket for at forbedre eller modvirke tilbagegang i en befolknings kvalitet er eugenik. Det kan f.eks. ske ved kontrol med indgåelse af ægteskab og ved arvehygiejne. I biologi skulle Lykke her forklare, hvilken biologisk baggrund der var for selve eugenikken.

Konklusionen på hendes opgave var, at det ikke var personer med Downs syndrom eller Føllings sygdom, der blev sendt til Livø. Man ville gerne have mænd, der var mentalt stærke nok til at kunne arbejde, da øen næsten var selvforsynende, og derfor var det de “bedste af det åndssvage”, der blev sendt til Livø, i form at for eksempel sædelighedsforbrydere og tyve. Så Lykke måtte være lidt kreativ for at belyse eugenikken ud fra en tanke om at undgå videreudvikling af Downs syndrom. Men ellers er det en biologisk tankegang, der havde stor historisk betydning på det tidspunkt. Ikke blot i Danmark, men i hele verden.

Om forårets arbejde med opgaven siger Lykke:

”Perioden, hvor jeg selv skulle arbejde med min opgave, var udfordrende. Det var det, vi havde arbejdet os frem til i de 3 år på gymnasiet, og nu skulle slaget stå. Det var dejligt at kunne få lov til at arbejde selvstændigt og selv få lov til at udfolde sin opgave, sådan som jeg syntes, den skulle være. Dog vil jeg også sige det var meget stressende at lave den, da man jo gerne ville have, at den blev så god som muligt”.

Hvor god opgaven er, finder Lykke ud af d. 17. juni, hvor hun skal forsvare sin opgave mundtligt over for vejledere og en udefrakommende censor. Her vil hun især fokusere på at fortælle om de faglige metoder, hun har anvendt i sin opgave.

Lykke Sanders primære kilde ved udarbejdelsen af opgaven har været museumsudstillingen, der har leveret nogle konkrete personer og begivenheder til at belyse problemstillingen med. Samtidig har hun kunnet trække på nogle personlige erindringer om en farmor, der på et tidspunkt havde en tidligere alumne fra Livø ansat. Lykke medgiver, at hendes næste besøg på øen nok vil stå i et lidt andet lys end ved introturens ureflekterede oplevelse:

”Jeg tror, at jeg vil komme til at kigge på øen på en anderledes måde og måske kigge efter nogle af de steder, hvor jeg ved, at der er sket noget, eller som jeg har set billeder af”.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!