En virkelig historie behøver ikke være kedelig. Det beviste Lindy Aldahl i aftes i Lanternen i Løgstør.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Lindy Aldahl fra Støvring er kendt fra DR-programmet "Rigtige mænd", hvor formålet er at få store mænd til at tabe sig. I aftes var han i Lanternen for at holde et foredrag om hele forløbet omkring hans optagelse i programmet.
Nok var det et foredrag, men det var i lige så høj grad en gang "stand up comedy", for med lidt ekstra krydderi på historierne og en god evne til at formidle, fik mureren Lindy Aldahl rørt publikums lattermuskler godt igennem.
Det er Løgstør Badmintonklub, der havde arrangeret foredraget, som mere end 150 mennesker havde købt billet til