I snart to år har Limfjordsmuseet sammen med en række maritime samarbejdspartnere i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island krydset fingre for at deres arbejde med skibsbevaring lander på verdens mest prestigefyldte liste over levende kulturarv. Nu er Limfjordsmuseets arbejde med at bevare den maritime kulturarv optaget på den eksklusive liste over kulturarv og håndværk.
Det er ikke normalt, at museumsdirektør Anders Bloksgaard åbner en flaske champagne omkring sengetid en tirsdag aften. Det var ikke desto mindre scenariet, da der tikkede en meddelelse ind om, at UNESCO optager de nordiske klinkbådstraditioner på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv. Det betyder, at de klinkbyggede træbåde - og traditionerne omkring dem - en central del af Limfjordsmuseets arbejde - nu officielt er anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.
Hvad er så klinkbygning?
Anders Bloksgaard er helt bevidst om, at de fleste måske ikke er helt med på, hvad det klinkbygning egentlig er for en størrelse, og forklarer begejstret:
"Klinkbygning er en nordisk håndværkstradition, hvormed man i mere end 1000 år har bygget træbåde. Lidt forenklet handler det om, at underkanten af den overliggende planke rager ud over kanten af den underliggende planke. Betydningen er faktisk enorm. Tænk eksempelvis på vikingerne. Hele forudsætningen for vikingetiden var vikingernes evne til at bygge sødygtige fartøjer, og vikingeskibene var netop klinkbyggede fartøjer. Havde vikingerne ikke udviklet klinkbygningen, så var der ganske simpelt ikke kommet nogen vikingetid. Dét der så gør klinkbygningen helt fantastisk er, at den lever endnu. Helt fascinerende bliver det eksempelvis, når to klinkbyggede både, der er bygget med 1000 års mellemrum rent faktisk kan fremstå som identiske."
Klinkbygningen er truet
Det helt unikke er ved klinkbygningen er, at der den dag i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. Men det er ikke godt det hele. I takt med opfindelsen af glasfiber og plastic er efterspørgslen efter de traditionsrige træbåde formindsket markant. Også de mennesker, der lever af at bygge og bruge bådene, bliver færre.
"Uden bådebyggerne og deres know how risikerer vi at miste de kundskaber, der er afgørende for at holde traditionerne og håndværket levende. Men man kan da roligt forvente, at optagelsen på UNESCOs liste gør det lidt lettere at bevare denne unikke nordiske kulturarv i fremtiden, siger en glad Anders Bloksgaard.
Kæmpe blåstempling af bevaringsarbejdet
På Limfjordsmuseet er vigtigheden af klinkbygningen ikke en ny sag. I mere end 50 år har museet forpligtet sig til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til disse både og ikke mindst håndværket omkring dem. I dag råder museet over 10 sejlende klinkbyggede fartøjer. Flere af dem er museumsgenstande med mere end 100 år på bagen. Limfjordsmuseet er ovenikøbet et af de museer, der med sit historiske bådebyggeri arbejder mest aktivt med klinkbygning – både i form af nybygning, bevaring, formidling og ikke mindst sejlads. På landsplan er Limfjordsmuseet faktisk kun overgået af Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Museumsdirektøren har endnu ikke overblik over, hvad optagelsen på den eksklusive liste kommer til at betyde. Med optagelsen på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både skal bevares for eftertiden.
"Det er vi både glade og stolte over. Men vi har nu altid taget opgaven uhyre seriøst. Dog vil jeg da erkende, at arbejdet udføres med lidt større glæde i dag end det gjorde i går - også selvom det nu heller ikke var så ringe i går. Men hvad det kommer betyde på den lange bane ved jeg ikke endnu, men at det bliver uhyre positivt, er jeg ikke et sekund i tvivl om," slutter en glad Anders Bloksgaard.
