Ældre tilskuer faldt om ved Løgstør IF’s klubhus fredag aften.
I slutfasen af fodboldkampen i serie 1 mellem Løgstør og Hobro, kunne publikum se en lægehelikopter svæve over stadion, hvor den svingede rundt og landede på græsarealerne ved klubhuset.
Årsagen til helikopterens tilstedeværelse var, at en ældre mand faldt om ved klubhuset, da han havde forladt stadion for at gå hjem, fordi han følte sig dårlig.
Der var også tilkaldt akutbil og ambulance, og redderne arbejdede umiddelbart efter kampen med at behandle manden, hvis tilstand ikke var kendt ved redaktionens slutning fredag aften.