Fredag d. 18. maj 2012
Årgang 7
Telefon: 3012 6000
info@lokaltindblik.dk

Overlade Byfest fortsætter i dag med firmafodbold, grillgris og alkoholfrit diskotek mm.

Kunstnere fra Løgstør udstiller på "Tidens Kunst"

15-02-2012

Når udstillingen Tidens Kunst slår dørene op i Kultur- og Messecenter Aars i weekenden, møder publikum kunstnere fra Løgstør blandt de 126 udstillere.

Kimbrernes Y’s Mens Club har gennem vinteren varmet op til den kommende weekend og er nu klar til at byde velkommen til kunstnere og publikum under udstillingen Tidens Kunst.

Der er åben for alle til kunstudstillingen, der indledes fredag med fernisering af kunstværkerne. Samme aften har Kimbrernes Y’s mens Club gjort det til en tradition at bortdonere sidste års overskud. 
 
Udstillingen åbnes af politiker, kunstner og cand. teol, Ninni Lodahl Gjessing fra Næsby.
 
 
Udstillingen er en af de største i Danmark. 126 kunstnere kommer fra hele Danmark. Der er således rig mulighed for at blive inspireret af kunstnernes alsidighed indenfor keramik, smykker, skulpturer, glas og billedkunst.

Ud over, at kunstnerne skal have udstillet deres værker før for at deltage, skal de også donere et kunstværk til udstillingen. De donerede kunstværker indgår i udstillingens populære tombola.

Kimbrernes Y’s Men’s Club trækker denne weekend alle medlemmerne af huse, da klubben som arrangør sørger for al den praktiske gennemførelse, fra opstilling, og nedtagning af udstillingsstande, til salg af kaffe og lagkage i kunstcafeen.
 
Fra Løgstør deltager Carina Kappel, Karsten Hansen, Annette Mains Vestrup og Sonja Hansen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!