Tirsdag d. 28. juni 2022 - Årgang 17

Kirken lukkede byfesten med et amen og en dåsebajer

19-06-2022

Løgstør Byfest sluttede søndag eftermiddag med en friluftsgudstjeneste i Anlægget, hvor Løgstør Kirke bageefter serverede pølser og øl og sodavand.

Teskt og foto: Jacob Dalgaard

Store højtalere var stillet op, så sognepræst Anne Christine Benner kunne formidle Bibelens budskaber ud til menigheden, som havde taget plads på stole under en blå himmel i Anlægget. Og menigheden var absolut større end på en almindelig søndag i kirken. 

Alterbrødet var skiftet ud med pølser og brød, og vinen med øl og sodavand. Det er naturligvis kun en antagelse, at denne menu var med til at tiltrække flere mennesker. Sandheden er nok, at hele konceptet med en anderledes måde at holde gudstjeneste på, har ansporet flere til at møde op. 

Blæserorkesteret PUST har flere gange truttet til byfestgudstjenster i Løgstør, og orkesteret var klar igen i år og gav flere numre undervejs. Samtidig fungerede blæserne som organister og blæste salmerne et stykke.

Omkring 80 mennesker havde indtaget Anlægget til gudstjenesten. Dertil kom beboere fra Plejecenter Bøgely, som fulgte med fra balkonerne.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!