Der bliver udleveret mundbind, når lokalhistorisk forening inviterer til foredrag i Løgstør.
Selv om han endnu er ung, holder folketingsmedlem og tidligere minister Karsten Lauritzen foredrag om sit liv i Pavillon ChristiansMinde den 24. september. Foredraget vil tage udgangspunkt i Karsten Lauritzens opvækst i Vesthimmerland, over et aktivt liv i Venstres ungdomsorganisation og til hans nuværende, aktive periode på Christiansborg.
Det er Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn, der har inviteret Karsten Lauritzen, og der bliver kun lukket 50 ind til foredraget. For at kontrollere antallet har foreningen indkøbt 50 mundbind, og når det sidste mundbind er udleveret, lukkes dørene.