Den 5. februar åbnede Folkeuniversitetet i Vesthimmerland sæsonen i samarbejde med Foreningen Norden med et foredrag af cand.phil. og tidligere direktør for Nordens Hus i Island Torben Rasmussen.
Byrådssalen i det gamle rådhus i Løgstør var fyldt til bristepunktet med interesserede, der fik en spændende fortælling om et land af stor geografisk størrelse, der takket være den vulkanske aktivitet er i stadig vækst. Også den økonomiske vækst er i fremgang igen efter finanskrisen, der i sin tid ramte Island særlig hårdt, hvilket ikke mindst skyldtes flere store investeringer i både England og Norden baseret på lån med høj risiko.
Væksten er nu delvis bygget på den billige og nemme adgang til varme og energi, hvilket igen skal findes i undergrundens vulkanisme, og dels på den meget omfattende turisme. Hertil kommer de klassiske erhverv, som mange typisk vil forbinde med Island, som landbrug med får og heste samt mere almindelige husdyrracer efter dansk målestok som køer. Dog igen i en gammel islandsk race, så de er forholdsvis små af vækst og ikke det, man hos os typisk vil regne som produktionsdyr med høj mælkeydelse.
Fiskeriet var i mange år hovederhvervet, men er i nyere tid blevet slået på målstregen af turismen.
Både Islands historie og den meget voldsomme natur og barske vejrlig har formet et folk, der er kendetegnet ved at være stærke individualister, dristige grænsende til det dumdristige, anarkister, risikovillige og entreprenante. Alt i alt ord, der også fortæller noget om, hvordan det kunne komme til krakket i 2008, hvor blandt andet de tre store hovedbanker gik fallit.
Men samtidig blev tilhørerne præsenteret for et folk, hvis nærhed til naturen har lært dem, at man lige så godt kan tage den med ro, da man ikke kan kontrollere alt. Simpelthen fordi en fleksibel tankegang og en parathed for hurtige forandringer er nødvendig for at overleve, når man bor lige oven på den Midtatlantiske Ryg, hvor ilden fra jordens indre mødes med kulden og isen på overfladen.
Den, der ikke tænker selv, er fortabt i dette land, hvor man ikke kun må tilpasse sig naturen men også de små folk, der udgøres af alfer og gnomer. Således vides det med sikkerhed, at stor ulykke vil ramme den, der bygger eksempelvis en vej lige der, hvor de små folk bor der. Og det er jo nyttig viden at besidde, hvis man skulle føle trang dertil.
