Med mellemrum inviterer man gæstelærere ind på Vesthimmerlands Gymnasium og HF for at belyse et specifikt emne, man er i gang med. Det var f.eks. tilfældet for nylig, da man på nogle historie- og samfundsfagshold i 3.g og et enkelt grundforløbshold var i gang med et forløb om dansk udenrigspolitik i nyere tid. Hvad var så mere naturligt end at invitere tidligere elev på VHG (student 1987) og nuværende æresborger i Hornum, Johnny Nielsen, ind til en lektion for at fortælle sin historie om emnet? Og det var ikke figuren Bølle Bob, han talte om, men derimod sin oplevelse som udsendt soldat til Bosnien i 1994, hvor han var en del af den såkaldte Operation Bøllebank, der senere er blevet beskrevet af oberst Lars Møller i bogform.
Johnny Nielsen var kampvognskommandør i 1. kampvognseskadrons 3. deling under panserbataljonen Nordbat 2, der var udsendt af FN under et fredsbevarende mandat til Tuzla i Bosnien for at holde de stridende parter, serbere, kroater og bosniske muslimer, adskilt. De bosniske serbere sad tungt på det tidligere jugoslaviske militærs våben og havde derfor overmagten i området.
At det var en fredsbevarende mission betød, at alle kampvogne m.m. var malet hvide, så de stridende parter kunne se FN-soldaterne på lang afstand. Det skulle afskrække dem fra at skyde på hinanden i almindelighed – og på FN i særdeleshed, men i virkeligheden havde det bare den effekt, at de kunne se FN-soldaterne på lang afstand og skød på dem i stedet for.
De bosniske muslimer var blandt andet stimlet sammen i Tuzla, hvor der boede ca. 400.000 på et område, som normalt husede omkring 100.000. De manglede mad og medicin. En af missionerne for de fredsbevarende styrker var at skabe en sikker vej ind til Tuzla, så FN kunne køre humanitær hjælp ind til området. Det lykkedes, og vejen blev kaldt for ”Frelsensvej”.
Ifølge Johnny Nielsen var kampvognene netop årsagen til, at de danske FN-soldater fik succes i området, for de Leopard 1 kampvogne, de havde med, var udstyret med overlegen teknologi i forhold til serbernes kampvogne. Herunder varmefølsomt termisk natkampudstyr osv.
De danske soldater oplevede jævnt tit, at der blev skudt på dem, især fra serbisk side. Det ændrede sig imidlertid, da de skød tilbage mod en serbiske stilling i Gradacac i starten af april 1994 og senere i forbindelse med Operation Bøllebank, hvor man for alvor skød tilbage og nedkæmpede de serbiske stillinger, der ellers havde fordelagtige stillinger i terrænet frem for danskerne. Inden da var FN’s mandat blevet udvidet fra fredsbevarende til fredsskabende.
Der blev lyttet intenst til Johnny Nielsens beretning, både fra elevernes side og holdenes lærere, Jeff Klintø, Kirsten Sørensen og Jakob Dyrman. Man kunne også forstå, at udsendelsen havde haft nogle personlige omkostninger for gæstelæreren: Han kan stadig opleve flashbacks, hvor adrenalinen begynder at pumpe, f.eks. hvis han i et uopmærksomt øjeblik bliver overhalet af en hurtigkørende bil. Denne lyd minder nemlig om lyden fra tungt skyts et split-sekund før nedslag – noget, kampvognene flere gange blev mødt med under opholdet i Bosnien.