I denne og næste weekend afholdes det store indendørs fodboldstævne Himmerland Forsikring Cup i Lanternen. Stævnet er rykket fra januar til november.
Masser af fodboldglade børn fylder i denne og næste weekend Lanternen, hvor der kæmpes for sejre og medaljer. Det store stævne plejer at ligge i januar/februart, men sådan er det ikke i år, fortæller stævneleder Tom Cortsen.
- Vi har flyttet stævnet fra januar til november for første gang nogensinde for i stedet at ligge først i indesæsonen fremfor sidst. Vi har været lidt usikre på, om vi kunne lokke nogle hold til, eftersom vi har flyttet stævnet, og indesæsonen lå død hele sidste sæson. Men vi har lige godt 200 tilmeldte hold, hvilket er cirka.30 færre end rekorddeltagelsen i januar 2020. Det er yderst tilfredsstillende flytning af tidspunkt og corona i betragtning.
Over de to weekends forventer Tom Cortsen 1500 spillere plus trænere og en masse tilskuere i Lanternen.
Til spillerne er der masser af præmier og medaljer, og der er slush ice til alle de små. Derudover er der drikkedunke, Cocio, fodboldbilletter mv. til alle deltagere.
Omkring 100 frivillige i afviklingen af det store stævne.