De Rejseglade har haft succes med endnu en grupperejse. Denne gang til Porto Santo i Portugal.
De Rejseglade har haft succes med endnu en grupperejse. Denne gang til Porto Santo i Portugal.
For de 49 glade deltagere på turen til Porto Santo var turen en stor oplevelse. Den skønne natur der er på øen, det gode og solrige vejr, et super hotel med god mad, et tiltrækkende pool område, masser af helbredende bademuligheder og ni kilometer gylden sandstrand, som ikke findes bedre i verden, er nogle af de indtryk deltagerne havde med sig hjem. En destination som vi skal besøge igen, siger formanden for De Rejseglade, Heine Pedersen, Ranum.
Fantastisk, at en så lille ø kan indeholde en så imponerende natur og bevare turismen i en begrænset mængde, så man næsten ikke mærker, at der er andre end danskere, der besøger øen. Porto Santo er en portugisisk ø, som har et indbyggerantal på ca. 5.000, hvilket svarer til en by på Løgstørs størrelse. En golfbane i verdensklasse er et trækplaster for mange golf entusiaster, men stedet kan anbefales til alle, som ønsker sig mange naturfænomener inden for en kort afstand, siger Heine Pedersen.
-Hvor er det skønt at komme hjem og kunne spole ”filmen” baglæns og tænke på det kammeratskab der var mellem deltagerne, de mange udflugter vi var på og hvor vi lærte meget nyt. Sejltur på Atlanterhavet, hvor delfiner og hvaler desværre brillerede ved deres fravær. En nær kontakt til lokalsamfundet, der som indtægtsgrundlag i høj grad er henvist til turisme. Fællesskabet hvor alle snakker sammen og hvor alle er klar til at give en hjælpende hånd, når der er brug for en sådan.
-Hotelfaciliteterne på Hotel Vila Baleira var flotte. Store værelser med havudsigt, dejlig, varieret mad, et stort pool område, masser af muligheder for helbredende bade og ikke mindst flere kilometer gylden sandstrand og en badestrand, der sagde spar to. Et sted som alle gav udtryk for i høj grad levede op til deres forventninger og endda mere til, fortæller Heine Pedersen, Ranum.
Næste stop for De Rejseglade bliver på den græske turist ø Rhodos i maj/juni 2018.