Da Dansk Skoleidræt fredag afviklede deres foreningsfestival, var en af aktiviteterne et besøg på Løgstør Golfklubs bane. Det var elever fra 3. og 4. årgang på Løgstør Skole og Toppedalskolen, der holdvis kom forbi golfklubben, hvor erfarne klubmedlemmer guidede børnene på udslagsbane og puttinggreen.
Fra golfklubbens side udtrykker man stor tilfredshed med arrangementet, og i særdeleshed glæder man sig over muligheden for at gøre golfsporten synlig overfor så mange børn på én gang.