Løgstør Caravan Center holdt i dag åbent hus, og det blev et tilløbsstykke.
En pølsevogn med gratis pølser kan altid samle folk. Men det var nu ikke det eneste, folk kom efter, da Løgstør Caravan Center søndag holdt åbent hus. Selv om mange har kørt campingvognen i vinterhi, var der stor interesse for både fortelte og campingvogne og udstyr til campinglivet.
Der var gode tilbud på fortelte, og campisterne kunne se de nye 2023 modeller på Knaus campingvogne. Der blev da også solgt en campingvogn i løbet af dagen og givet tilbud andre.
Så selv om inflation og energikrise fylder i medierne, kan Løgstør Caravan Centers indehaver, Peter Egedal Larsen, glæde sig over en god dag:
- Der er tydeligt, at folk er trætte af at høre om krig og gerne vil til at leve normalt igen, og måske netop med mere udendørs- og familieliv. Så vi ser frem til sæson 2023.
Dagens åbent hus varede i fire timer fra kl. 11 til 15.