Torsdag d. 12. december 2019 - �rgang 14
Flemming Møller Mortensen (S), MF

God stemning til 1. maj møde i Løgstør

01-05-2018

Kulturladen i Løgstør var igen i år ramme for årets 1. maj taler i Løgstør.

Tilslutningen til 1. maj møderne har de senere år været vigende i Løgstør. Men på bagkanten af en truende konflikt, hvor arbejdsmarkedets parter har trukket linjerne op, var der i år mødt mange op i Kulturladen.

Hyggen over helstegt gris og kolde øl er utvivlsomt et stort trækplaster, og talerne fra politikere og fagforeningsfolk er en uomgængelig del af den arbejdernes internationale kampdag.

I år var det Michael Toft fra LO Vesthimmerland, der bød velkommen, og talerne blev leveret af det socialdemokratiske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen, Pia Maul fra 3F samt Uffe Bro, socialdemokratisk byrådsmedlem i Vesthimmerland.

Til at sætte lidt kulør mellem de alvorlige budskaber fra talerstolen, var Morten "Fiffi" Jørgensen som sædvanlig sat til tangenterne for at løfte stemningen en ekstra tak.

1. maj mødet i Løgstør var i år arrangeret af LO Vesthimmerland og Socialdemokratiet Vesthimmerland.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!