Kræftens Bekæmpelse og Løgstør Vandreforening stod tirsdag aften i fællesskab bag en gåtur omkring golfbanen, havnen og kanalen i Løgstør.
Gåturen er en årlig tilbagevendende og meget populær tur, der planlægges af Løgstør Vandreforening.
Ca. 60 deltog, hvilket var tilfredstillende, da der var andre arrangementer i omegnen. Efter forlydende havde alle en dejlig tur.
Starten gik fra Kulturladen, hvor deltagerne efter gåturen kunne sidde ned til kaffe og kage. Gebyr for gåturen og salg af kaffe, der er sponsoreret af Løgstør Vandreforening, og kage går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Det blev til ca. 2.600 kroner.