Lokal fotograf nægter at lade sig slå ud af Corona virus.
Fotograf Mogens Christensen fra Careteam Fotografi, der fra september måned starter i egne
lokaler i Løgstør, har taget et initiativ for at hjælpe mennesker, der har mistet jobbet på grund af corona.
”I denne tid er nyhederne fyldt med negative historier grundet coronavirus, og dertil er mange blevet fyret fra deres job. Det har givet mig en idé. Jeg starter mandag den 6. april en kampagne, hvor alle, der er er blevet fyret fra deres job, kan få taget et professionelt foto til deres CV," fortæller Mogens Christensen.
Studiet bliver stillet op, så fotograf og model aldrig kommer nærmere hinanden end 2 meter, og der er masser af mulighed for at få sprittet sine hænder af, forsikrer fotografen. Det hele foregår på Sønderport 52, som også er de lokaler som bliver den permanente adresse for virksomheden fra september måned.
”Jeg skærer 80% af prisen for et portrætfoto, så alle kan være med, slutter Mogens Christensen.
Man kan læse mere på www.fotografi.careteam.dk