Tirsdag, den 16. august bliver der mulighed for at kombinere en dejlig aftentur med en håndsrækning til Kræftens Bekæmpelsen. Det er Løgstør Vandreforening og lokaludvalget for Kræftens bekæmpelse, der i samarbejde står bag arrangementet. Arrangementet er en årlig tilbagevendende begivenhed. Gåturen forgår i det fri, hvor der er mulighed for at holde god afstand.
Turen udgår fra Kulturladen på havnen i Løgstør kl. 19, hvor der på forhånd er planlagt to ruter á ca 3 km og 6 km, hvor alle har mulighed for at være med. Der er et startgebyr på 30 kr., som går ubeskåret til Kræftens bekæmpelse. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage som indtages i det fri eller med god afstand i Kulturladen
Vi glæder os til at se mange deltagere til en frisk gåtur med et godt formål, siger Helle Stender fra lokaludvalget i Kræftens Bekæmpelse.