Den 9. februar var der foredrag i Folkeuniversitetet i den gamle byrådssal i Løgstør. Denne gang var emnet nyere dansk litteratur.
Professor Anne-Marie Mai startede med at understrege, at 1964 var et skelsættende år inden for dansk litteratur med fx Kirsten Thorup og Knud Sørensen. Velfærdsstaten skulle understøtte kunsten, og litteraturen skulle ruske op i os. Kong Frederik 9. sagde, at vi skulle passe på ikke at blive forbrugere af materielle ting, men værne om kunst og litteratur. Forfattere som Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen udfordrede og provokerede de unge forfattere. Også Tage Skou Hansen og Anders Bodelsen skrev om velfærdssamfundet, der var under opbygning – digtede om, hvordan det er at leve og bo i de nye parcelhuskvarterer.
To portaler for den nyere danske litteratur er Per Højholt og Inger Christensen, hvis bog ”Det” bliver en bibel for ungdomsoprøret. Den allernyeste danske litteratur er mere politisk. Fx tager Lars Skindbæk fat på at skrive om klimakrisen.
De nye digtere skriver om velfærdslivets grænser – om hvad der går galt, når ønsket om materielle goder går forud for næstekærlighed. Hovedtemaet er nu familien. Der skrives om moderskab, børn, ægteskab, fx Hanne Højgaard.
Det var den højeste sagkundskab, der besøgte Folkeuniversitetet.
Netop Anne-Marie Mai har været en stor fortaler for, at Nobels litteraturpris for nylig blev tildelt sangskriveren Bob Dylan. Han var emnet for et koncertforedrag, som musiker Thomas Ulrik Larsen den 14. februar holdt i samarbejde med Ranum Efterskole. Thomas Ulrik Larsen skiftevis spillede, sang og fortalte om Bob Dylan og om de forskellige perioder i Bob Dylans liv. Fra protestsanger til rockstjerne. Foredragsholderen sluttede med ordene, Bob Dylan bar filosofien ind i rockmusikken med lytteværdige tekster.
