Jutlanderbank Himmerland Fonden mødte fredag op til Løgstør Golfklubs sponsormatch medbringende 32.000 kroner, så klubben kan få udskiftet vinduer til bagrum og rum til golfbiler.
Gaven blev overrakt af Hanne Møller og Mette Jakobsen fra Jutlander Bank Løgstør afdeling.
Formanden for Løgstør Golfklub, Per Olsen, takkede på klubbens vegne for den flotte gave, der nu løser en af de 3 store økonomiske opgaver, som står på klubbens ønskeliste. De 2 andre opgaver er renovering af toilet ved hul 5 og overdækning af en del af udslagsbanen.