Lørdag blev der afholdt familiade på Røde Kors Hjemmet i Løgstør.
Det er blevet lidt af en populær tradition at holde familiade på plejehjemmet, og i lørdags var der perfekt vejr til konkurrencer både ude og inde til årets udgave. Der blev dystet i både støvlekast, og kast efter opstablede dåser, kast med ringe og bløde terninger.
Som til andre store sportsarrangementer kræver det også ekstra forplejning, og til det formål var der opstillet boder til både is og popcorn, der var stillet an med kaffebord med kager, og udenfor blev der middagstid åbnet en pølsevogn til de mange deltagere fra flere generationer. Der var mulighed for at købe lotteri med flotte præmier, sponseret af byens handlende.