Oplever du, at det bliver sværere og sværere for dig at høre, når dine omgivelser henvender sig til dig? Har du høreapparat, og har du indimellem problemer med det? Så fortvivl ej, hjælpen er nær.
Mange er måske ikke helt klar over det, men de fleste udfordringer med høreapparater kan faktisk nemt og hurtigt afhjælpes i dit lokale sundhedscenter, og nu bliver det endnu lettere at få svar på dine spørgsmål.
Mandag den 3. oktober rykker de kyndige forebyggende ældrerådgivere ud til åben vejledning på Løgstør Bibliotek, og tirsdag den 4. oktober gentager de successen på Farsø Bibliotek. Så kig forbi, og få hjælp til og svar på dine spørgsmål om alt fra vedligehold til generel vejledning om høreapparater og nedsat hørelse.