Onsdag den 9. september var en travl dag for Ældre Sagens lokalafdeling i Løgstør.
Om eftermiddagen var der et informationsmøde. Ældre Sagens juridiske rådgiver Torben Lenstrup fortalte om, hvor vigtigt det er at sikre sig selv og sin familie med, testamente, ægtepagt, og fremtidsfuldmagt. De 44 deltagerne fik alle noget med hjem til eftertanke.
Ved oprettelse af testamente kontaktes en jurist. På hjemmesiden: www.aeldresagen.dk – Viden og rådgivning – Hjælp og støtte – Fuldmagter og værgemål, findes skema og hjælp til fremtidsfuldmagt.
Frivilligaften
Fra kl. 18 stod aftenen i de frivilliges tegn. Som tak for det store arbejde, der lægges i Ældre Sagens lokalafdeling, var alle inviteret til en hyggeaften med lidt god mad og drikke. Af de frivillige havde 54 sagt ja tak til invitationen.
Af de fremmødte blev 4 tildelt 10 års nålen for deres arbejde med frivillige opgaver.