Lørdag d. 30. maj 2020 - �rgang 15

Efterskoleelever vender hjem til Ranum

18-05-2020

Flagene vejer langs gaderne i hele Ranum og det er en stor dag for både byen og efterskolen. Efter seks lange uge med fjernundervisning og digitalt fællesskab vender eleverne på Ranum Efterskole College igen hjem til deres efterskoleværelse og kammerater.

"Vi er glade for, at vi i dag kan sige velkommen hjem til vores elever. Vi har stort set forberedt os på genåbningen siden vi lukkede den 12. marts. Det bliver en anderledes efterskolehverdag, som eleverne vender tilbage til og i starten har vi sat en masse huske-skilte op, så vi alle sammen kan overholde retningslinjerne fra Sundhedsmyndighederne. Eleverne er blevet inddelt i familiegrupper og i sektioner, som gør at vi forebygger at én elev kan smitte hele skolen. Det strider mod vores værdigrundlag at ensrette både elever og færdsel, men det er også en usædvanlig situation og det vil eleverne også kunne forstå". siger forstander Olav Storm.

De næste uger er efterskolelivet forandret. Men glæden ved at få lov til at afslutte efterskoleåret overstråler, at de for eksempel ikke må give hinanden et kram, når de genforenes. Det vigtigste er, at de kan få en god afslutning på efterskoleåret. Eleverne må ikke gå i byen i den første tid, men så har vi i samarbejde med Brugsen lavet en butik på skolen, fortæller pædagogisk leder Peter Kristensen.

Kl. 14 åbner Ranum Efterskole College, og når eleverne ankommer, går de direkte på værelserne. Og så er de kommet "hjem".

"Det gode ved "hjem" er, at man godt kan få for meget af det, og så er det rart at holde en pause. Derfor glæder jeg mig til at komme tilbage til mit andet hjem på efterskolen. Det kommer til at føles 100 gange bedre end før, fordi vi netop har haft pausen fra det, og især her efter karantænen," skriver en optimistisk elev, Rasmus Stoltenberg, som er på vej tilbage til Ranum.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!