Tirsdag havde Løgstør Rideklub besøg af afdelingsdirektør Bjørn Drejer fra Spar Nord i Løgstør og Mogens Iversen og Poul Fogh fra lokalbestyrelsen. Med havde de en donation fra Spar Nord Fonden på kr. 17.500, som formand og kasserer Ole Kroghfeldt fik overdraget. Beløbet er til køb af en baneplaner, som bruges til planere underlaget i ridehallen med, da der er tale om et specielt underlag, der rides på.