Det er ikke alle og enhver forundt at få optaget et digt i det litterære tidsskrift ”Hvedekorn”, der i 1920 blev grundlagt af lyrikeren Tom Kristensen. For Tove Ditlevsen og andre berømte lyrikere lykkedes det, og nu er en gymnasieelev fra Vesthimmerland, Signe Lodahl Gjessing fra Ranum, også kommet gennem nåleøjet.
Med debuten i ”Hvedekorn” følger straks mere med. Signe måtte stille op på bogmessen i Forum i sidste måned for at læse sine digte højt, og man kan følge det hele og hendes oplæsning inde på en DR-hjemmeside, der hedder Testklubben, og som er reserveret til de mest spændende lyrikdebutanter.
Der er altså også kvaliteter i Udkantsdanmark: Digterfrø spirer ikke blot på stenbroen. Ja, måske kan Himmerlands natur ligefrem være med til at sætte gang i processen? Det kan man få fornemmelsen af, når man f.eks. læser et af debutdigtene:
Der kom et rapsgult indfald
Du skulle have badet dig i det,
men først syntes du ikke rigtigt, at du havde noget
badetøj
så nu sidder du som en spændserfantast med melonpulver på,
pudsig, som på en stor fin sløjfe
og kigger ind i lyset
og falder så alligevel lidt ind i morgenen,
mest fordi jorden hælder
og så fordi den tipper
dig ned fra sløjfen uden tøj på kloden drejer
os i solen
Signe går i 3a på Vesthimmerlands Gymnasium og HF, og når man ser den lyse, alfeagtige gymnasieelev i dagligdagen, kan man godt få det indtryk, at hun er en lidt skrøbelig pige, der går i sin egen verden og drømmer. Men her tager man helt fejl, viser det sig, når man f.eks. oplever hende under gymnasiets fællestimer. Op til valget havde skolen arrangeret en holmgang mellem Marianne Jelved og Lene Espersen, og her kan det nok være, at Signe var skarp i sine spørgsmål til de to politikere, især til Lene Espersen. For nylig var det så Henrik Quortrup, der talte om politisk spin til en fællestime, og her var den kendte politiske redaktør lige ved at komme op i det røde felt, da Signe spurgte til, hvordan det stod til med væsentlighedskriteriet i forhold til underholdningsværdien, når man udvælger nyheder i medierne. Hertil vrissede han noget med, at ”man sagtens kan lave studiekredse for politisk interesserede”.
Hun er altså optaget af virkeligheden og den samfundsmæssige debat, og det mærkes tydeligt i digtene, at der er noget på spil i dem. Det er ikke bare en leg med ordene. Som forklaring på, at hun begyndte at skrive digte for en fire år siden, giver hun:
”At åbne øjnene for en sart, men uforfinet, nær opfattelse af alt omkring os, tror jeg mange digtere drømmer om. Da jeg på efterskolen (Vester Thorup Efterskole) blev introduceret for digte og poesi, fandt jeg ud af, at det også var hvad jeg drømte om”.
Om digtes betydning siger Signe i et interview på DR-hjemmesiden:
”Digte kan trække den anden vej, vende stjernerne nedad. I en utålmodighed efter at give opmærksomhed, at røre ved ideen og stille sig op på det skrånende paradigme. En poetisk sansning. Kontaktsøgende. Og et eller andet sted bevidstheden om at have slået verdens fineste ting i stykker. Måske verdens fineste ting som rum. Digte er rum.”
Signe er også landistanceløber og en habil fodboldspiller. Når folk fra Vesthimmerland hører om hendes mange talenter, vil de nok udbryde: ”Hun slægter moderen på!” Moderen, Ninni Lodahl Gjessing, er uddannet præst, udøvende billedkunstner og fremtrædende radikal politiker, medlem af byrådet og regionalrådet. Men her overrasker Signe igen, når man spørger til hendes kreative gener, for hun nævner først faderen, som er læge i Aars, og som man først og fremmest forestiller sig som naturvidenskabsmand: ”Min far har siden 50’erne været lidt af en poet. Og er stadig 50’er-poet”.
