Den enkelte kommune har behov for betydelige løft i budgetterne, hvis velfærden skal følge med, når der kommer flere børn og ældre frem mod 2030, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For eksempel kræver demografien cirka 132 millioner kroner i Vesthimmerlands Kommune.
Demografien kommer til at øge de kommunale budgetter i årene frem mod 2030, hvor der kommer flere børn og ældre. Hvis kommunernes driftsudgifter skal følge med udviklingen, skal de ifølge Finansministeriet stige med samlet 20 milliarder kroner frem mod 2030. Det svarer til 3.420 kroner per indbygger.
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på, hvad demografien kommer til at betyde i de enkelte kommuner.
”Frem mod 2030 vil der komme flere børn og ældre, og det kommer til at presse de kommunale budgetter. Det betyder, at kommunernes budgetter skal løftes med 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis velfærden skal kunne følge med. Hvis det ikke sker, skal kommunerne omvendt spare op mod 20 milliarder kroner,” siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I øjeblikket diskuterer politikerne på Christiansborg regeringens udkast til en velfærdslov, der skal forpligte politikerne til at lade de offentlige udgifter følge med den demografiske udvikling.
”Vores analyse illustrerer, at debatten på Christiansborg har konkrete konsekvenser ude i kommunerne. For de enkelte kommuners budgetter er det betydelige beløb, der er på spil,” siger Jon Nielsen.
”I Haderslev, Skanderborg og Hvidovre kommer demografien til at koste cirka 200 millioner kroner ekstra i 2030. I Struer, Morsø og Stevns skal de have tilført eller spare 75 millioner kroner,” siger Jon Nielsen.
I Vesthimmerlands Kommune drejer det sig om 132 millioner kroner, viser analysen.
Ifølge forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne fra juni 2019 skal "der etableres en "bund" under velfærden, så det demografiske træk dækkes”.
