Søndag d. 22. september 2019 - �rgang 14

Carnad udvider med ny lagerbygning

10-09-2019

En ny lagerbygning på omkring 400 kvadratmeter skal stå klar inden jul hos Carnad A/S i Løgstør

Tekst og foto: Jacob Dalgaard

Efter nogle år med røde tal og en svær opstart under finanskrisen for 10 år siden, har suppefabrikken Carnad A/S fået medvind. Forretningen har udviklet sig positivt de seneste år, og nu bliver der udviddet.

I går gik entreprenørmaskiner i gang med at grave jord af til et nyt færdigvarelager og transportgang. Tilbygningen skal erstatte de ti 20-fods containere og to 40 fodscontainere, der i dag benyttes til lager ved virksomheden på Falstervej 6.

Administrerende direktør Johnny Koch fortæller, at containerne ikke er så kønne, men først og fremmest er de ikke hensigtsmæssige i den daglige logistik. Derfor bliver de nu erstattet af en permanent lagerbygning, som skal stå færdig 17. december..

Allerede i 2020 eller 2021 har virksomheden planer om at bygge til igen på nordsiden, hvor kapaciteten til råvarebehandling og kølerum ønskes udbygget.

Carnad A/S fremstiller fond og ekstrakter til fødevareindustrien baseret på en lang række naturlige råvarer lige fra okse og kylling og and til svin, vildt, fisk og krabber med mere. 90 procent af produktionen går til eksport, hvor EU udgør det største marked. En del eksporteres til Asien.

Virksomheden beskæftiger i dag 6,5 medarbejdere.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!