Det bliver Burhan G. som lørdag d. 18. august kl. 14.00 åbner Løgstør Open Air og dermed kickstartes koncertdagen med en af Danmarks mest efterspurgte popmusikere.
”Vi forventer at Burhan G. vil sørge for en fantastisk start på koncertdagen” lyder det fra Open Air-formand Jimmy Støttrup og samtidig håber han, at mange af denne grund også vil komme tidligt på pladsen.
”Vi håber meget at folk vil finde vej til pladsen til k. 14.00, så vi får en fyldt koncertplads fra koncert nr. 1.” lyder det forhåbningsfuldt fra Løgstør Open Airs formand.
Burhan G. efterfølges af Birthe Kjær og hendes store Feel Good Band. Birthe Kjær gør comeback efter at hun for 3 år siden afholdte en meget mindeværdig koncert i skoven, hvor folk i alle aldre dansede og sang med til hendes mange hits.
Kl. 18.00 går SAVEUS på scenen. SAVEUS med den tidligere X-Factor vinder Martin Hedegaard, som for nyligt åbnede Roskilde Festival med en af de mest anmelderroste og velbesøgte åbningskoncerter i Roskilde Festivals historie.
Efter SAVEUS vil Halberg & Friends indtage scenen. Bandet er måske ukendt fra de fleste, men når man får at vide at bandets frontfigur Poul Halberg er manden bag kæmpe hits som ”Magi i Luften”, ”Jeg Vil La’ Lyset Brænde”, ”Brændende Læber” og mange flere, så er der altså her tale om et band som i den grad kommer med en sætliste, som giver grobund for at publikum kan få rørt sangmusklerne.
Kl. 22.00 går Poul Krebs på scenen som sidste navn. Poul Krebs kræver ingen yderligere introduktion og publikum kan glæde sig til at få besøg af en Poul Krebs i topform, som det seneste år har turneret Danmark tyndt og spillet for fulde huse alle steder.
Efter sidste musikindslag på den store scene er der afterparty i det store festtelt på pladsen, hvorefter pladsen ryddes kl. 02.00 og Løgstør Open Air siger godnat og sov godt.
Årets musikprogram ser altså således ud:
Kl. 14.00: Burhan G.
Kl. 16.00: Birthe Kjær
Kl. 18.00: SAVEUS
Kl. 20.00: Halberg & Friends
Kl. 22.00: Poul Krebs
Kl. 23.30: Teltfest med DJ
Køb din billet inden prisen stiger
Billetprisen stiger mandag d. 6.august, så har du endnu ikke sikret dig din billet, så kig forbi Løgstør Open Airs hjemmeside og køb din billet: www.logstoropenair.dk