Der var fisk på menuen, da den nye træbro over Vilsted Sø i går blev fejret endnu en gang.
Når man har fået en flot bro til 4,8 millioner kroner på tværs af Vilsted Sø, kan man også sagtens fejre det to gange. Og det gjorde man så i går for anden gang, da broen blev indviet igen.
Første gang var den 20. december sidste år, hvor en isnende kulde blæste ind over broen. Derfor var næsen sat op efter en sommerlig udgave af en broindvielse i går.
Nok var der lunere, men rigtig sommer var der ikke. Alligevel havde mange mennesker fundet vej til broen, hvor de overværede borgmester Knud Kristensen klippe det røde bånd med hjælp fra 3-årige Ida. Bagefter var der kaffe og rundstykkerr til l alle.
Resten af indvielsesfesten foregik på havnen i Vilsted, hvor der under kyndig vejledning var mulighed for at prøve at fiske. Man kunne også smage på de gode ting, som søen rummer i form af smagsprøverr på fiskesuppe og stegte fisk.