Afdøde kunstmalere som Rembrandt og Van Gogh skaber nye værker gennem brasilianer, som kommer til Pavillon Christiansminde i Løgstør den 22. september.
Brasilianeren Florencio går i trance og stiller sig på den måde til rådighed som kanal for afdøde kunstmalere, der igennem ham skaber helt unikke oliemalerier. Igennem Florencio har kunstmalere som Rembrandt, Da Vinci, Giotto, Coubert, Renoir, Morisot, Monet, Tarsila, Van Gogh, Portinari, Manet, Matisse og Carl Nordström blandt andre skabt værker med en gennemsnits tid på 8 - 15 minutter ved offentlige demonstrationer.
Florencio maler igennem hele forløbet i halv-trance, ofte med lukkede øjne. Læs mere om ham og se nogle af de billeder han har lavet på www.florencio.dk
"Malerierne vil blive udloddet til de interesserede mod kontant betaling. De skal tages med hjem samme aften – husk at de er våde, da de er malet med oliemaling. Prisen for malerierne er mellem kr. 1000-1500 kr. alt efter størrelse," siger Dorthe Serles.
Overskuddet fra malerierne samt selve arrangementet går til at drive den sociale institution Comunidade M. de Nazaré i Brasilien. Florencio og hans assistenter er frivillige og ingen i Florencios gruppe tager honorar for den tid de bruger på dette arbejde.
Den nydannede forening Arco-Íris med base i Løgstør, donerer entré-indtægterne fra arrangementet på Pavillon Christiansminde til Florencios arbejde.
Se annonce for arrangementet på forsiden af Lokaltindblik.dk.