Lørdag d. 30. maj 2020 - �rgang 15

Boligforening opfører 54 nye boliger

14-05-2020

Der er afholdt licitation på projekt Klokkelyngen i Aars, hvor der opføres 54 nye boliger ved indfaldsvejen til Aars på Gislumvej.

I midten af 2022 vil de første 34 af i alt 54 nye boliger på Klokkelyngen i Aars være klar til indflytning, og et halvt år senere forventes boligsøgende at kunne rykke ind i de sidste 20 boliger. Det er Aars Boligforening, der netop har afholdt licitation på projektet, som har været undervejs i nogle år. 

Blandt de fem tilbudsgivere på entreprisen var der hele 18 millioner kroner i forskel. Billigst var Byggefirmaet Knudsgaard A/S i Højslev med en sum på  62,2 millioner kroner, og firmaet får dermed opgaven.

 For at skabe et varieret boligudbud og imødekomme flest mulige, bygges der flere forskellige boligtyper.  I etape 1 bliver der 12 rækkehuse på 78m2, 6 rækkehuse på 95m2, 8 to etagers boliger på 110m2, samt 8 lejligheder på 67m2. I etape 2 bliver der 12 rækkehuse på 73m2 og 8 to etagers boliger på 110m2, i alt bygges der 20 boliger.

Det bliver en flot indfaldsvej, når man kører ind til Aars By fra Gislumvej tæt på Himmerlands stien ind til centrum og tæt på omfartsvejen. Vi ser frem til at komme i gang med boligerne, da vi har meget få ledige boliger i Aars, siger Brian Larsen, direktør i boligforeningen.

Med Klokkelyngen i Aars arbejder Aars Boligforening med i alt 100 nye boliger i Vesthimmerlands Kommune. Foreningen har netop færdiggjort 24 nye boliger i Farsø, og i alt har foreningen 1.212 boliger.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!