Onsdag formiddag var over 20 børn fra børnehaven Kridthuset på besøg hos beboerne på Røde Kors Hjemmet. Det var til stor glæde for både beboere og børn, og alle generationer fik en snak ved borderne, mens alle hjalp til med at trille pebernødder og peberkager.
Børnene sang nogle julesange, som beboerne også kunne synge med på. Hele huset duftede af pebernødder, og ovnen var rødglødende efter rigtig mange bagte pebernødder, idet der skulle være nok pebernødder til alle.