Onsdag d. 28. september 2022 - Årgang 17

Børnehave på besøg på brandstation

23-09-2022

Hele denne uge har børnehaven Troldehøjen i Aars arbejdet med brandtema. Hvad nu hvis det brændte? 

De fleste børn har en naturlig reaktion, når de bliver skræmte - de gemmer sig. I følge brandvæsenet ser man alt for ofte børn, der har gemt sig under senge eller i skabe ved brand, fordi de bliver bange for ilden eller den højlydte røgalarm.

Børn er nysgerrige af natur, og mange synes, at ild er spændende. Derfor er det vigtig at hjælpe dem med at kunne håndtere en farlig situation ved at tale stille og roligt om, hvad man skal gøre, hvis nu det brændte.

Det handler ikke om at gøre børnene bange for ild - men give dem respekt for ild og give børnene handlemuligheder, hvis der skulle opstå brand.

Børnehaven besøgte bl.a.  brandstationen i Løgstør. Det blev en stor oplevelse, hvor to brandmænd fortalte om deres arbejde. Den nye flotte brandbil blev kørt frem, og børnene fik en køretur. De hørte også sirenen, og alle prøvede at ”slukke en ildebrand” med den store brandsprøjte godt vejledt af en dygtig brandmænd, der ”gik  i børnehøjde”, når der skulle fortælles.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!