Billedforedraget om Løgstør "Før og Nu" onsdag eftermiddag i Løgstør BIO blev en stor succes med 106 gæster. Der var mange kommentarer og spørgsmål fra et særdeles medlevende publikum og også en enkelt sang blev det til.
De mange fotos, som Finn Jensen havde fundet frem fra Løgstør Lokalarkivs store samling, var hovedsagelig fra perioden 1950 - 1990. De store forandringer, der er sket i byen, kunne man ses på de nye fotos, der var taget af de forskellige lokaliteter.
Man nåede kun knap halvvejs igennem de mange billeder, og der var mange ønsker om en fortsættelse en anden dag, og det vil blive arrangeret efter nytår.