Hver lørdag bliver der lukket op for bagagerum og trailere på Kimbrertorvet i Aars.
Tekst & foto: Per Lyngby
I flere år har der været et populært bagagerumssalg ved byggemarkedet Hjortkjær i Aars.
Da det ikke længere var muligt at afholde salget på adressen, blev Aars Handelsstandsforening involveret, og man fandt frem til en løsning, hvor man flytter bagagerumssalget til Aars Midtby, hvor Kimbrertorvet allerede har lagt brosten til sælgere og købere, som mødes og gør handler.
Det er planen, at man på et senere tidspunkt skal evaluere begivenheden og beslutte, om den skal fortsætte på den nuværende placering i Aars.