Fredag d. 7. august 2020 - �rgang 15

André Rieus Magiske Maastricht kommer til Løgstør

01-08-2020

André Rieus Magiske Maastricht priser 15 år med pragtfulde koncerter i André Rieus hjemby. Kongen af vals har udvalgt sine mest spektakulære optrædener og følelsesladede numre, og han bringer den glade stemning fra sine ikoniske udendørskoncerter i Maastricht ind i din lokale biograf. 
Ingen sommer er fuldkommen uden André Rieus fortryllende valse og det uforlignelige Johann Strauss-orkester. Musik bringer mennesker sammen og spreder håb og glæde – og det har vi mere end nogensinde brug for! 
Biografvært Charlotte Hawkins laver et eksklusivt interview med André Rieu fra Vrijthof-pladsen i Maastricht, hvor maestroen fortæller om, hvordan hans liv har forandret sig under den globale pandemi, og hvad det betyder for fremtiden. Hvordan håndterer han isolationen som musiker, far og bedstefar? Som biografgænger får du en enestående mulighed for at komme helt tæt på mennesket André Rieu! 
Glæd dig til at møde André Rieu, Johann Strauss-orkestret, hans verdensklasse-sopraner og Platin Tenors til sommerens mest opløftende koncert oplevet fra en tryg plads i din lokale biograf og genforenet med venner og familie i musikken. Det bliver sommerens mest hjertevarme begivenhed! 

André Rieus Magiske Maastricht kan opleves i Løgstør 22. & 23. august og 29. & 30. august. Du kan købe billetter til André Rieus Magiske Maastricht, enten på biografens hjemmeside eller i biografen. Alle fire forestillinger er inklusive et glas bobler.
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!