Når PreMed A/S 1. april 2022 overtager ambulancedriften i Vesthimmerland, flyttes ambulancen i Løgstør til Aggersund.
PreMed A/S har lejet en garagebygning på Aarsvej 5 syd for Aggersundbroen, og den bliver fra 1. april base for egnens ambulance, når ambulancekørslen overgår fra Falck til PreMed A/S. Det fortæller virksomhedens direktør Anders Vikke.
Også i Farsø skal ambulancen have nyt hjemsted. Her bliver den dog indenfor bygrænsen, men den flytter til Søndergården 4, der tidligere har fungeret som materielgård for Vesthimmerlands Kommune.
PreMed skal fra 1. april næste år overtage ambulancekørslen i 2 af i alt fire zoner i Region Nordjylland, efter at regionsrådet har haft ambulancetjenesten i udbud.