Venstres kommuneforening i Vesthimmerland har fået ny formand. Tidligere byrådsmedlem Albert Veggerby Andersen fra Løgstør har taget over efter Henrik Andersen fra Aars.
Albert Veggerby Andersen, der siden 2010 har været formand for Venstres lokale partiforening i den gamle Løgstør Kommune, overtager nu også formandsposten i kommuneforeningen. Det blev resultatet af generalforsamlingen tirsdag aften på Kimbrerkroen i Aars.
Der skulle findes en ny formand, idet Henrik Andersen efter 10 år som formand ønskede at stoppe. Han fik både blomster og gaver som tak for sin indsats.
Albert Veggerby har siddet i byrådet i den sidste periode i den gamle Løgstør Kommune og i den første i Vesthimmerlands Kommune. Ved Venstres katastrofevalg i 2009, røg han ud, da partiet mistede 4 mandater.
På generalforsamlingen blev Peder Møller Lauridsen, Aars og Lise Harbo, Farsø valgt ind i bestyrelsen.
Bestyrelsen i Venstres kommuneforening i Vesthimmerland består herefter af følgende:
Kristian S. Nielsen Hornum
Sander Mogensen Blære
Marianne Nielsen Aalestrup
Poul Juhl Andersen Aalestrup
Holger Jessen Gl. Ullits
Sabina Tarp Farsø
Jens Kristian Binderup Løgstør
Peder Møller Lauridsen Aars
Lise Harbo Farsø
Morten Mejdahl Oudrup (byrådsgruppens repræsentant)
Jesper Holm Jespersen Løgstør (LOF)
Lasse Damtoft Nielsen Aalestrup (VU)
Per Bisgaard Aalestrup (folketingskandidat)