Søndag d. 18. august 2019 - �rgang 14

Årets muslingepris skal uddeles

14-08-2019

På torsdag den 15. august er det endnu engang tid til at hædre en af Løgstørs mange ildsjæle.

Løgstør gør sig netop bemærket ved byens mange arrangementer, som i høj grad drives af frivillige kræfter. Der er altid nogle, der går en ekstra mil, når der er brug for det, og det er en af dem, som fortjener at modtage årets Muslingepris.

I morgen klokken 19 afsluttes dettes års række af torsdagskoncerter på behørig vis, når det 30 mand store Agersted Brass Band går på scenen i Kulturladen. De sørger for god musik, og der bliver også god mulighed for at synge med på sange som ”Blæsten går frisk” og ”Mandalay”.

I pausen bliver årets Muslingepris uddelt. Prisen bliver uddelt af Løgstør Kulturråd, som har udvalgt den bedste kandidat ud fra de mange indstillede bud. Det er borgere i byen, der har kunnet indstille kandidater.

Begivenheden er gratis og foregår i Kulturladen fra klokken 19. Klokken 18 kan der købes mad til 75 kr, og der kan hele aftenen købes øl, vin og vand.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!