Fodbold: Thomas Pedersen har mange opgaver i Farsø- Ullits IK.
Tekst: Per Lyngby Foto: Malte Eriksen, FUIK
Lørdag aften blev sæsonen rundet af for seniorerne i FUIK, som var samlet til afslutningsfest i klublokalet. Ved denne begivenhed er der tradition for at kåre "Årets FUIK'er".
Titlen går i år til Thomas Pedersen, som har lagt en ekstra stor indsats i klubben i 2022.
"Han modtager denne pris på grund af sin indsats i ungdomsafdeling. Thomas bruger også tid på at holde hjemmesiden opdateret, og herudover er han træner for dameseniorafdelingen, hvor han sikrede kvinderne oprykning til serie 1 i foråret og overlevelse i efteråret - i en kvindeafdeling, der er i god udvikling. Thomas er en rigtig klubmand, der forstår, hvad der skal til for at drive en breddeklub som Farsø/Ullits IK. Stort tak skal lyde til Thomas for den store frivillige indsats, og tillykke med titlen som årets FUIK'er 2022", siger FUIK's formand, Magnus Bojer, som også stod for prisuddelinger ved festen.
I forbindelse med festen blev der overrakt pokaler og gaver til spillere, trænere og ledere.