Dayz Rønbjerg havde søndag arrangeret fastelavnsfest med skattejagt. 48 børn stod klar til starten, som vigtigst af alt gik ud på at spise fastelavnsboller. Inde i bollerne gemte der sig nemlig skattekort, der skulle guide børnene rundt på en skattejagt på hele feriecenteret.
Udklædte medarbejdere hjalp børnene på 6 hold rundt på posterne, hvor de skulle tjene bogstaver ved at spille pustebordfodbold og stable ølkasser og flere andre discipliner.
Det 3 timer lange arrangement sluttede med tøndeslagning på centertorvet, hvor børnene slog sig igennem til slik, appelsiner og rosiner. De fik også badebilletter.